Turbotræner Program

Taktik forberedelse til cykelløb og motionsløb

Skal du køre cykelløb eller et motionsløb er konkurrence elementet næsten altid et parameter der betyder noget for den enkelte. Stiller du bare op i løbet og håber det bedste eller skal du gå struktureret til værks og ligge en taktik for det løb du skal deltage i?

Du skal se feltet som individuelle ryttere og ikke som et felt af ryttere!

Med forberedelse af taktik til et hvilket som helst cykelløb eller motionsløb, kan du give dig selv en lille fordel i forhold til hvis du bare stiller til start og håber det bedste.

Sådan forbreder du din taktik til cykelløb og motionsløb

  1. Se i løbsstatistikken for de enkelte løb og skriv top 5 ned for hvert løb i din klasse det sidste år. Nu har du en liste af navne på gode ryttere.
  2. Slet de ryttere der stå mere end en gang.
  3. Slet de ryttere der lige nu ikke er i din klasse, f.eks. aldersklasse eller licensklasse
  4. Find på samme måde 5 bedste ryttere fra de seneste 3 ugers statistikker og flyt disse navne op øverst på din liste.

Nu har du en liste over de bedste ryttere i din klasse. De 5 øverste rytternavne er dem der må forventes at være i form til at lave endnu et godt resultat, og de andre er outsidere. Din liste er måske ikke så lang endda og dit eget navn kan også godt være et af navnene på listen!

Kig på startlisten over det løb du skal køre næste gang, dette skal eventuelt gøres på selve dagen hvis startlisten ikke finde på nettet eller er tilsendt.

Find start- eller rygnumre på de ryttere fra startlisten som du har på din liste over gode ryttere og skriv numrene ned og hvilken klub/team de kører for. Undersøg eller husk på hvilken klubdragt og farver det tøj har som rytterne der optræder på begge lister har på.

Skriv alle numrene ned på f.eks. sportstape og sæt det diskret fast på din frempind eller overrør. Skriv eventuelt forkortelser på klubnavnet så du kan holde øje med klubtøjets farver i feltet. De 5 ryttere i toppen af din liste fortæller dig hvem der er i form netop nu og dem giver du en lille stjerne.Din endelige liste over gode ryttere der stiller til start vil sikkert ikke være på mere end højst 3-8 ryttere vil jeg tro.

Taktikken er nu, at du KUN skal holde øje med dem der står på din liste, og være særligt opmærksomme på de ryttere med stjerne. ALLE andre start- eller rygnumre er uinteressante hvis de stikker af eller rører på sig i feltet.

Ligger du i feltet eller i en større gruppe, så skal du bevæge dig fremad hvis de gør det. Og er rytter fra din liste på et større og godt Team, så skal du også holde øje med når teamets ryttere samler sig. Hvis de gør, så smutter du med der så tæt på som muligt. Teamet er jo lige som dig klar over at de har en eller flere ryttere på holdet i form og vil måske arbejde hårdt i sidevinden for, at skabe grundlag et godt resultat.

Jeg håber disse råd kan hjælpe dig til at prioritere hvornår du skal køre med i udbrudsforsøg og hvornår du kan holde lidt igen og se hvordan tingene udvikler sig.

Du kan jo ikke køre med dem alle hver eneste gang de rykker, så hold dit fokus på dine 5 ryttere med en stjerne og kør med når de kører.

Håber du får succes!

shimano campagnolo sram polar powertap srm stages garmin

'