Ruten og Regler for Holdløb og Parløb
Ruten:
Man skal ALTID kende sin rute på forhånd. Især når der skal køres hold løb.
Man skal ALTID kende sin rute på forhånd. Især når der skal køres hold løb.
For at et holdløb og et parløb skal glide så godt som muligt, er det nødvendigt at træne meget ofte sammen. Jo bedre rytterne kender hinanden, jo bedre bliver resultatet.
Man bør træne således at rytterne øger deres aerobe tærskel.
For at øge den aerobe tærskel skal der trænes på 84-90 % af max pulsen. Det er utrolig hård træning, og denne træning skal derfor vægtes efter hvordan man har det på selve dagen.
Den rytter der har det bedste antrit skal starte med at tage en føring. Det kan for mange være svært at starte på en enkeltstarts cykel som måske har specielt styr, pladehjul osv. Pas derfor på ikke at sætte i gang for hurtigt.
Træn og øv "Det runde tråd", altså hvor du træder ned med det forreste ben og trækker op med det bagerste ben.
Holdet bør overveje hvilken aktion man vil tage hvis en rytter på holdet punkterer. Normalvis er det fordelagtigt at skifte hjulet (hvis holdet har følgevogn med reservehjul), imens de to andre lige venter.
Teknikken i bakkekørsel afhænger af bakkens beskaffenhed. En stejl bakke kræver ekstra opmærksomhed på ryttere der ikke er så skrappe til stejle bakker. Farten er nødt til at blive sat efter den ”svageste” rytter i disse situationer. Er bakken længere, og knapt så stejl (som det typisk er på hovedveje) skal der køres mere almindeligt med 30 sekunders føringer.
Når du får din føring, så lad være med, at fyre kræfterne af med det samme, også selvom du har overskud. Hold blot farten, og vent med at øge farten til rytteren der har slået ud er kommet på hjul igen. Øg farten roligt.
I et holdløb og parløb skal der ikke satses i svingene. Det gælder om at holde skiftene så gnidningsfrit som muligt.
"Enhver kan træne så det sortner for øjnene - kun få evner at træne optimalt"
"Stor fremgang skabes ikke med styrke alene. Vedholdenhed er en lige så vigtig faktor"
"Viljen til sejr er vigtig, men viljen til forberedelse er altafgørende"
"Forskellen på det umulige og det mulige grundlægges, i en persons vilje og beslutsomhed til at opnå målet"