FormTop Træningsfilosofi

  • Tanker
  • Fysik
  • Psyke
  • Målsætning
  • Fokus
  • Planlægning

Disse punkter, er alle faktorer der spiller ind når du skal udvikle dine egenskaber som motions- eller konkurrence cykelrytter.

Uanset niveau, kan den enkeltes vilje og ønske til, at opnå forbedringer være den samme. Samtidigt vil de individuelle ønkser og behov i et udviklingsforløb oftest være vidt forskellige fra person til person. Der er ingen tvivl hos mig om, at individuelle ønsker kræver individuelle løsningsmodeller.

Du vil af samme grund derfor ikke finde generelle trænings programmer, som du måske er stødt på andre steder. Det generelle træningsprogram kan bruges som motivationsfaktor, men kan aldrig erstatte det individuelle strukturerede træningsprogram.

Det handler ikke kun om din fysiske træning, men i lige så høj grad også om hensyntagen til din personlighed, livsstil, vilje og ikke mindst evne til, at tage de korrekte beslutninger i ethvert udviklingsforløb.

På FormTop kan du finde mange artikler, som hver især skildrer en problemstilling eller udviklingsmulighed. En artikel om et emne kan dog aldrig stå alene. Jeg ved, efter mange års erfarring, at det er helheden der tæller og, at helheden er af ligeså stor vigtighed som det er, at have sans for detaljen.

Man kan læse sig til mange ting, også omkring forskellige træningsteknikker. Det er faktisk rigtigt godt, og kan hjælpe dig til at dygtiggøre dig. Men hvordan omsættes de mange gode ting der står skrevet til netop din virkelighed?

For at skære helt ind til benet kan jeg spørge dig: ”Hvordan opbygges der, helt konkret, et struktureret træningsprogram samt udviklingsforløb for, at det er så optimalt som muligt for netop dig?”

Filosofien med FormTop er, at uddanne og motivere dig igennem seriøse artikler, nyhedsmail, tips & tricks og samtidigt give dig muligheden for, at modtage profesionel hjælp såfremt du seriøst ønsker, at udvikle dig som motions- eller konkurrence cykelrytter.

God vind!

FormTop manager
Jakob Andersen

FormTop Citater

"Enhver kan træne så det sortner for øjnene - kun få evner at træne optimalt"

"Stor fremgang skabes ikke med styrke alene.  Vedholdenhed er en lige så vigtig faktor"

"Viljen til sejr er vigtig, men viljen til forberedelse er altafgørende"

"Forskellen på det umulige og det mulige grundlægges, i en persons vilje og beslutsomhed til at opnå målet"

shimano campagnolo sram polar powertap srm stages garmin

'