Angrib udfra dine evner

I en konkurrence skal du angribe udfra hvilke evner du har som cykelrytter. Her kommer et par situationer som i en konkurrence er særligt egnet til angreb baseret på forskellige situationer og rytteregenskaber:

Taktik i en gruppe når du føler dig som den svageste:

Uanset din styrke på dagen i forhold til de andre ryttere gælder det altid om, at få det bedste ud af enhver situation. Fokus og motivation er to nøgleområder som du absolut bør finde for, at kunne gøre en forskel når du er den svageste.

Hvis du f.eks. sidder i et seksmands udbrud og du føler dig som den svageste, skal du vende den om og tænke: Hvad ville jeg gøre hvis jeg var den stærkeste? Eller: Hvad vil den stærkeste rytter gøre i denne situation? Hvis du er forberedt på at den særkeste vil rykke på bakken i sidevinden, er du klar til at netop det vil ske. Du skal sidde med fuldt alarmberedskab når der er sidevind og på bakkerne, så du kan sætte dit antrit i gang ja helst før den bedste rykker!

Hvis du først er kommet af sted med de to stærkeste fra seksmandsgrupen, kan du altid senere overgive dig, hvis dine følgesvende er en tand for stærke tildig, netop den dag. Du kan f.eks. så sige at du bliver sidst i den gruppe, og på den måde redde dig en god placering frem for, at de angriber dig i højre og venstre sidefor, at sætte dig af. Der er sjældent ryttere som er glade for, at have en andenrytter der sidder "gratis" med.

Alternativet til din overgivelse er, at de sætter dig af og du bliver opslugt af feltet og måske dermed ikke opnår nogen særlig god placering i dette løb. Træf det valg du finder bedst i en given situation,men prøv altid at få det bedste ud af enhver situation.

Udnyt dit gode antrit:

Kend dine styrker og udnyt det til at vindeAntrit betyder den kraft du i fart kan træde cyklen i gang med fra. Typisk har sprintere et særdeles godt antrit på flad vej, og andre har et godt antrit på bakker.

Hvis du er en person der har et godt antrit, bør du udnytte denne evne. I stedet for at angribe hele tiden i f.eks. vindstille vejr, bør du vente til en gruppe ryttere har fået et hul. Du kan nu benytte dit gode antrit til at rykke op til den gruppe der har fået hullet. Det er en gave, at være udstyret med et godt antrit, udnyt det til din fordel, både til angreb, i spurter og til at køre op til en gruppe af ryttere som allerede har skabt sig et forspring.

Angrib efter en spurt:

Som for eksempel lige efter en spurt. Dette er oftest aktuelt i etapeløb eller gadeløb, hvor der som regel køres præmiespurter. De ryttere, der kører for at vinde spurten, er så ødelagte, at de ikke kan køre med i et angreb, og feltet er
trukket langt ud og uorganiseret frem mod spurten. Holder man sig til helt fremme mellem sprinterne, og ikke kører med i selve spurten, men venter med sit angreb til spurten er kørt, er der god mulighed for at komme væk.

Men forvent ikke at der er andre der kan køre med dig på netop dette tidspunkt. Der kommer måske et par mand op lidt senere eller du kan lave en aftale med en anden rytter om, at I sammen angriber efter spurten, så er I da to mand til at holde tempoet i vejret bagefter.

shimano campagnolo sram polar powertap srm stages garmin

'