Sådan kommer du ud af en overtræning

At træne hårdt er en naturlig del af et præstationsfremmende træningsprogram. At træne en smule mere end kroppen egentlig kan klare er endda også nødvendigt. Der hvor ”kæden” hopper af, er hvis kroppen ikke får den nødvendige hvile efter endt træning og konkurrence, så startes den næste træningsdag med trætte muskler. Dette kan fremprovokere en lettere overtræning.

Det er vigtigt, at man stopper op, hvis ovenstående tendenser viser sig i din hverdag. En ændring i trænings programmet er nødvendigt, og der bør ikke trænes hårdere end 70 % af din max puls i de følgende dage.

Træningslængden bør kortes ned til 70 % af planlagte kilometer med let tråd i Zone 1 i et par dage. Er det ikke blevet bedre, skal der fortsættes med let træning. Evt. skal der suppleres med alternativ træning, såsom svømning, som kan give dig en lav arbejdspuls, med minimal belastning på musklerne. Disse dage skal erstatte en træningsdag på cyklen, for at skåne de muskler du normalt bruger i forbindelse med cykeltræning.

Det er ikke anbefalelsesværdigt at løbe og dyrke styrketræning som alternativ i en situation hvor du har overtrænet.

Efter et par dage kan man igen prøve at presse sig selv med lidt hårdere træning, og som regel kan du selv se på din morgenpuls og mærke på musklerne om du er klar igen.

Har du først fået en meget stærk overtræning, er det ekstremt vigtigt at følge disse råd. Efter en kraftig overtræning anbefaler FormTop, at du følger rådene ovenover indtil din morgen puls igen er normal og du føler, at du igen er klar. Men herfra skal du dyrke aktiv hvile i endnu en uge! Dette skal gøres for at sikre at du er absolut helt klar igen.

Selvom du føler dig frisk efter en stærk overtræning, så hvil en uge ekstra. Det kan ALTID betale sig! Modsat vil du måske løbe ind i endnu en lille overtræning igen, og din form må du igen vente tålmodigt på i yderligere et par uger.

FormTop Citater

"Enhver kan træne så det sortner for øjnene - kun få evner at træne optimalt"

"Stor fremgang skabes ikke med styrke alene.  Vedholdenhed er en lige så vigtig faktor"

"Viljen til sejr er vigtig, men viljen til forberedelse er altafgørende"

"Forskellen på det umulige og det mulige grundlægges, i en persons vilje og beslutsomhed til at opnå målet"

shimano campagnolo sram polar powertap srm stages garmin

'