Hvad er overtræning?

Overtræning er en reaktion fra dine muskler på, at de er blevet trænet for meget i forhold til den mængde hvile de har fået.

At træne rigtig meget er normalt det der skal til for, at blive en rigtig god atlet. En stor mængde træning er helt normalt også i et struktureret træningsprogram. Naturligvis skal mængden justeres ind efter hvilken prioritet det at cykle har for netop dig, men skal du være god, kræver det en stor indsats.

At træne så hårdt og det, at musklerne gør ondt efter endt træning er ofte en nødvendighed, men hvis ikke du herefter giver musklerne hvile fortsætter ømheden dag efter dag. Det er faktisk ikke svært at overhøre selv små advarsler fra din krop når du først er inde i en god rytme af hård træning.

overtrainingTræning med intervaller, hviledage, og udholdenheds træning i det rette forhold, giver resultater og man får lyst til at træne endnu mere. Men fortsættes der udover det punkt hvor musklerne ikke kan nå at restituere sig efter en hård træningsdag, før du igen træner hårdt, bliver restitutions tiden blot forlænget yderligere.

Fortsættes den intensive træning uden den fornødne hvile, ikke alene forlænges restitutions tiden, men effekten af den hårde træning er også totalt uden værdi.

Selv utrænede ryttere, der ikke har den store træningsmængde kan godt opleve overtræning, da overtræning viser sig ved, at man træner mere end kroppen er klar til at træne. Omvendt er overtræning også en overhængende risiko for en person der træner virkelig meget, idet normal ømhed i muskler og en lille overtræning kan være svært at skelne imellem.

Det er derfor vigtigt, for både trænede og utrænede atleter, at tage udgangspunkt i det niveau man har netop nu, kende sin historik, og derfra bygge videre på formen.

FormTop Citater

"Enhver kan træne så det sortner for øjnene - kun få evner at træne optimalt"

"Stor fremgang skabes ikke med styrke alene.  Vedholdenhed er en lige så vigtig faktor"

"Viljen til sejr er vigtig, men viljen til forberedelse er altafgørende"

"Forskellen på det umulige og det mulige grundlægges, i en persons vilje og beslutsomhed til at opnå målet"

shimano campagnolo sram polar powertap srm stages garmin

'