X-wing fighter træning

Har du også bemærket at det næsten konstant regner. Og regner det ikke, så blæser det. Ja oftest så er begge vejrfaktorer i spil i efterårs- og vinterdage.

Når det er gråt i gråt, og dagene har få lyse timer, kan det være svært at bevare motivationen. Jeg har derfor selv opfundet en metode jeg synes gør alenetræningen lidt anderledes og sjov.

Du kan bruge denne træningstype når det regner eller hvis der blot ligger vand eller lidt sne på cykelstien/vejen.

Træn som om du flyver i en X-wing fighter (du ved det fly Luke Skywalker fra Star Wars flyver i og skyder den berømte "Death Star" til pulver). Når Luke flyver denne X-wing, flyver han op og ned fra side til side retter op og affyrer sit skydevåben. Du kan gøre det samme på din cykel!

Du skal simpelthen forestille dig, at du flyver en X-wing eller et jagerfly, og du må ikke køre ind i vandpytterne. Du skal manøvrere udenom og rette op og affyre dit skydevåben! Du kan f.eks. vælge at gøre det i et let gear til at starte med, og du vil opdage, at du hurtigt får sat farten i vejret hvis du da mentalt sætter dig lidt op til det. Og det er jo egentlig det som det hele handler om.

Gør din træning sjov og anderledes en gang imellem, også på de lidt sure grå og triste dage. Og skulle du komme til at sige en lyd som et jager fly eller som en laserkanon i din mentale rejse, så sørg lige for, at der ikke sidder en anden rytter på hjul. Det kunne måske virke lidt pinligt at du sidder i regnen og siger lyde som en laserkanon. Men bare det virker mentalt opkvikkende på dig, så træningen ikke går hen og bliver for sur, så kan du i princippet være ligeglad med hvad andre mener.

FormTop Citater

"Enhver kan træne så det sortner for øjnene - kun få evner at træne optimalt"

"Stor fremgang skabes ikke med styrke alene.  Vedholdenhed er en lige så vigtig faktor"

"Viljen til sejr er vigtig, men viljen til forberedelse er altafgørende"

"Forskellen på det umulige og det mulige grundlægges, i en persons vilje og beslutsomhed til at opnå målet"

shimano campagnolo sram polar powertap srm stages garmin

'