Paris Nice - Jubii

Jeg så prolog i går eftermiddags fra Paris Nice. David Millar vandt i fin stil med en flot ultra kort tidskørsel. Jeg har glædet mig som et lille barn til forårets mange fede cykelløb der kommer i lind strøm til os via tv mediet. I sidste weekend var det Het Volk hvor der også var en spændende afslutning med en CSC rytter i en hovedrolle.

En prolog er en speciel konkurrence at sætte sig op til. Du skal stå ved start helt varm og 100% klar til at yde en max indsats.

I et langt cykelløb kan du blive varm i løbet af de første 10-30 km. Eller kan du? Her i foråret skal du altid holde øje med vejrudsigten både dagene før men også på dagen inden du bestemmer hvordan du vælger at forberede dig på selve konkurrencedagen.

Uanset vejrtype skal man være 100% varm før start til prolog, enkeltstart, mtb, bane og cross konkurrencer. Det er nødvendigt, da det er konkurrence over en forholdsvis kort tidsramme, og som sportsudøver kan du holde en højere gennemsnits puls jo kortere periode din krop skal arbejde i. Derfor kan og bør du forvente et højt udgangstempo, som så falder til et lidt lavere niveau. Varm derfor først op på din TurboTræner på racercykel og så derefter ud på den cykel du aktuelt skal køre konkurrencen på. Har du enkeltstartscykel og du skal køre prolog eller enkeltstart bør du opvarme på den.

Men stiller du til start i et cykelløb eller motionsløb her i foråret skal du være opmærksom på følgende:

Vind. Hvis der er meget vind kan du godt regne med, at der bliver kæmpet om pladserne i læ for vinden, eller dem der er godt forberedt i løbet af vinteren og har en god form vil forsøge at "knække" de ryttere der ikke er helt i form endnu. Derfor....forvent at der bliver kørt hårdt fra start og vær godt gennemvarm så du er klar til hård kørsel fra start.

Vejens beskaffenhed. Startes der måske på en lille villavej, skal du være opmærksom på hvordan vejr og vind er derude hvor I skal køre om lidt. Er der kraftig sidevind kort efter start? Hvornår drejer vejen? Du bør træne lidt ud af starten af ruten, så du kender de første 2-3 km som minimum. Det er ikke altid at du må cykel træne den vej for løbsarrangørerne, men så bør du køre det første stykke i bil. Så mød op i god tid.

Feltets sammensætning. Hvis du overhovedet har mulighed for det, så bør du lige kigge dig omkring og se om du kender dem du skal køre med. Aller bedst er det, at holde et netværk af venner i feltet kørende, så I kan hjælpe hinanden derude. At tale sammen før og især efter et cykelløb har ikke kun et socialt aspekt. Det er oftest sådan at du respekteres mere som en person og ikke en konkurrent af dem du har talt direkte med, f.eks. om dagens strabadser. Det kan gå hen og vise sig at være nyttigt på et senere tidspunkt, så de f.eks. giver dig plads hvis du sidder og "blafrer" lidt ude i vinden.

Hold øje med rytternes formkurver og prøv om ikke du kan danne dig en fornemmelse for hvem der kører stærkt netop nu. Har du den viden, styrker du dine muligheder for, at havne i en givtig situation med formstærke ryttere.

FormTop Citater

"Enhver kan træne så det sortner for øjnene - kun få evner at træne optimalt"

"Stor fremgang skabes ikke med styrke alene.  Vedholdenhed er en lige så vigtig faktor"

"Viljen til sejr er vigtig, men viljen til forberedelse er altafgørende"

"Forskellen på det umulige og det mulige grundlægges, i en persons vilje og beslutsomhed til at opnå målet"

shimano campagnolo sram polar powertap srm stages garmin

'