Planlæg din træning i julen

Har du sørget for at lave en fornuftig træningsplan her inden Julen?

Du ved sikkert allerede nu hvilke dage du skal til julefrokost det ene eller det andet sted. Du ved hvad tid du skal være der, og du ved ikke mindst hvor du skal være til den aftalte tid.

Det er oplagt at planlægge alle fridage og aktiviteter på forhånd, så du også kan få passet din træning henover juledagene og omkring nytår.

Vigtigst af alt er det, at du får lagt en plan der ikke stresser dig. Der er mange ting der skal nås og det er vigtigt at du er forholdsvis afslappet omkring tingene.

Men jeg kan varmt anbefale at der trænes om formiddagen, f.eks på juleaftensdag den 24 december og på nytårsaftens dag.

Grunden er den, at du som så mange andre helst ikke vil ligge bånd på dig selv denne aften. Hverken hvad angår alkohol og ej heller angående al den lækre mad. Ved at træne om formiddagen på de dage hvor du ved, at du skal spise og drikke lidt fra om eftermiddagen, så er det bare med at komme ud på stål/alu-hesten og få dig en dejlig tur. Lad være med at træne hårdt, træn blot en for dig behagelig tur, i både længde og hårdhed.

Det gælder for så vidt også dig der er en del af Team FormTop. Har du købt dig adgang til en af de 4 TræningsPakker, bedes du gå ind i dit beskyttede forum og skrive til mig hvilke dage du skal nå noget, og hvilke dage du godt kan træne, så opdaterer jeg hurtigt dit træningsprogram.

FormTop Citater

"Enhver kan træne så det sortner for øjnene - kun få evner at træne optimalt"

"Stor fremgang skabes ikke med styrke alene.  Vedholdenhed er en lige så vigtig faktor"

"Viljen til sejr er vigtig, men viljen til forberedelse er altafgørende"

"Forskellen på det umulige og det mulige grundlægges, i en persons vilje og beslutsomhed til at opnå målet"

shimano campagnolo sram polar powertap srm stages garmin

'