Mine 3 hemmeligheder til succes

Du kan lige så godt åbne øjnene og sæt dig lidt frem i stolen, for det er ikke hver dag, at jeg fortæller hvordan jeg som udgangspunkt har opnået den succes jeg har haft som elite landevejs cykelrytter.

Succes er jo et vidt begreb. Fornemmelsen af succes afhænger af hvilke forventninger du selv eller andre har til din præstation. Uanset hvad dine forventninger er eller bliver i forhold til dine fremtidige præstationer, starter enhver succes samme sted.

1. Tag Beslutningen!

Nej, det lyder ikke umiddelbart som nogen hemmelighed vel? Men tænk lige over det. Du er måske en cykelrytter der har et par år eller måske mange år i sadlen. Du er måske også den person der er faldet ind i en rytme med, at træne med andre på bestemte dage og tidspunkter, deltager i de samme motions- eller konkurrence cykelløb år efter år. Hvis du ønsker fremgang i forhold til dine præstationer, er du naturligvis nødt til, at gøre nogle ting anderledes i forhold til det du normalt gør.

Det starter helt konkret med, at du tager beslutningen om, at det er lige nu, at du starter din udvikling, så du kan opnå de præstations forbedringer du ønsker.

Du tænker måske, ja det starter jeg på efter højsæsonen slutter i oktober måned. Nej! Det er nok den største fejl du kan begå. Hvis du har et ønske om præstations forbedringer, skal du starte i dag, lige nu! Udskyder du din beslutning, udskyder du også din udviklingsproces. Når du udskyder en beslutning, har du med et slag også givet dig selv lov til, at vente. Hvornår tager du så beslutningen? Når højsæsonen er slut, giver du så dig selv lov til, at udskyde beslutningen til efter nytår? Chancerne for, at du gør netop det hvis ikke du vælger at tage beslutningen i dag, er ret store!

Du skal tage beslutningen og lave en bindende aftale med dig selv om, fra i dag af starter din udvikling. På den måde er du skudt i gang uden, at vide hvor du skal hen og hvordan du kommer derhen. Men det er altafgørende at lave en bindende aftale med dig selv. Et løfte du ikke må bryde.

En beslutning kræver handling og handling kræver specifikke tiltag. Tag telefonen nu og ring til din klubs træner eller måske en anden person med erfaring for træning, og opsøg venner, bekendte eller fremmede, som du har tillid til, at de kan hjælpe dig til at komme videre i din udvikling. Det kan være svært at styre en udviklingsproces på egen hånd. Især hvis du er vant til, at følge en klubtræning uden specifikke målsætninger år efter år.

 

2. Bevar Fokus!

Når du har taget beslutningen, og det gør du i dag ikke sandt!? Så er det vigtigste af det der skal foregå fra i dag og fremover, at du bevarer fokus på, at overholde denne bindende aftale med dig selv. Det er jo derfor at det er en bindende aftale ikke! Det øjeblik, at du bryder denne aftale og måske udskyder en planlagt telefonopringning til en person der kan hjælpe dig, har du dermed brudt din aftale. Det kan synes harmløst når du læser det, men dine handlinger påvirker ubevist dine tanker.

Når du bryder din egen bindende aftale, selv på et lille punkt, vil dette give dig et lidt mere afslappet forhold til din beslutning. Senere i dit udviklingsforløb, vil du have langt nemmere ved, at bryde aftalen endnu engang. Forestil dig, at du sammen med en træner har lagt et træningsprogram, og det sner i over en uge i træk i januar. Så vil du have tendens til, at bryde aftalen med dig selv, og springe nogle træningsdage over, selvom du måske ved, at denne uges træning er vigtig i forhold til dit udviklingsforløb. Det er ikke sådan, at du nødvendigvis skal ud og cykle i snevejret fordi træningsprogrammet foreskriver det, men du være så bindende af din beslutning og aftalen med dig selv til, at opsøge alternative træningsmetoder, så du holder dig på sporet af at fortsætte din udvikling.

3. Lav en målsætning!

I ethvert udviklingsforløb der strækker sig over mere end 2-3 uger, har de fleste af os svært ved, at overholde aftalen med sig selv, og holde fokus på målet. Efterhånden som dagene går, kan det til tider være overordentligt svært at holde fokus på en beslutning der ikke er klart defineret.

Det er derfor absolut nødvendigt at lave en realistisk målsætning der er med til at motivere dig.

Det skal altså ikke være en målsætning der i sig selv er uoverskuelig for dig at opnå, men snarere en målsætning der motiverer og pirrer dig til, at yde den lille ekstra indsats der skal til for, at du udvikler dig i den retning du godt kunne tænke dig.

Du bør i denne forbindelse læse mine artikler omkring målsætning grundigt, da det er et ”must” at arbejde lidt med, hvis du seriøst gerne vil udvikle dig.

Opsummering:

Husk at det starter med din BESLUTNING om, at du fra i dag af starter en udviklingsfase.

Hold FOKUS på denne beslutning og lav en bindende aftale med dig selv. Opsøg personer du har tillid til, kan hjælpe dig i din udvikling og søg inspiration og motivation hvor du kan komme til det.

Lav en MÅLSÆTNING, allerede i denne måned for hvilke mål du godt kunne tænke dig at opnå i løbet af vinteren og i højsæsonen år 2007. Des klarere og specifikke dine mål og delmål er defineret, jo mere motiveret bliver du for, at opfylde din bindende aftale med dig selv.

Husk at en god afslutning på efteråret, giver selvtillid og troen på, at en yderligere udvikling er mulig, og du kan kickstarte din udvikling, allerede inden for få uger!

FormTop Citater

"Enhver kan træne så det sortner for øjnene - kun få evner at træne optimalt"

"Stor fremgang skabes ikke med styrke alene.  Vedholdenhed er en lige så vigtig faktor"

"Viljen til sejr er vigtig, men viljen til forberedelse er altafgørende"

"Forskellen på det umulige og det mulige grundlægges, i en persons vilje og beslutsomhed til at opnå målet"

shimano campagnolo sram polar powertap srm stages garmin

'