Giro 2006 er startet

Og hvilken start. Savoldelli satte samtlige konkurrenter på plads, med Ivan Basso helt uden for top 10. For CSC må det være en fordel, idet de ikke skal forsvare den rosa trøje fra dag et, men omvendt må det levne bare en smule tvivl i CSC lejren og i Basso’s tanker, om hvorvidt han kan tilføre holdet den historiske første sejr i en af de tre store etapeløb.

Der er 21 etaper og 5 afslutninger på toppen af et bjerg, så Basso skal såmænd nok sørge for, at vise sig, men om det er nok til, at tage den endelige sejr må tiden vise. Spændende bliver det i hvert fald.

Det er altid svært på forhånd og til offentligheden, at sige hvilke mål man har sat sig, og hvilke løb man har tænkt sig at satse på. Det sætter yderligere pres på en selv som rytter, og kan være med til, at sætte en op til sit mål. Omvendt kan dette pres være så stort, at succes i din målsætning fejler på grund af nervøsitet.

Erfaringen fortæller mig, at ens egne forventninger som regel altid er de højeste. Det er ofte man hører elite sportsfolk sige, at deres egne forventninger er de hårdeste at opfylde, og det er så sandelig så rigtigt som det er sagt. Hvis du som cykelrytter, har sat dig et mål, er det vigtigt, at bevare fokus på dette mål, således at dit fokus motiverer dig til, at gennemføre en struktureret træning. Men når den store dag nærmer sig, er det vigtigt, at distancere sig en smule fra selve dagen således, at du er afslappet og i balance, både op til på selve dagen.

Hvis du følger disse råd, og bevarer fokus som en motivationskilde, og gearer lidt ned 2-3 dage inden dagen, vil dine chancer for succes stige. Meditation og mental træning til musik, eller anden form for afstressende gøremål kan hjælpe dig til, at finde dig selv, søge balancen og bevare overblikket. Når du står på dagen, vil det ikke være svært, at sætte dig op til løbet, da du igennem lang tid har haft fokus på denne dag, og denne fokus og disse følelser er nemme at hente op fra rygsækken når det skal være.

God vind!

FormTop Manager

Jakob Andersen

FormTop Citater

"Enhver kan træne så det sortner for øjnene - kun få evner at træne optimalt"

"Stor fremgang skabes ikke med styrke alene.  Vedholdenhed er en lige så vigtig faktor"

"Viljen til sejr er vigtig, men viljen til forberedelse er altafgørende"

"Forskellen på det umulige og det mulige grundlægges, i en persons vilje og beslutsomhed til at opnå målet"

shimano campagnolo sram polar powertap srm stages garmin

'