Doping betyder forbedring

Touren er endnu engang ramt af voldsom tumult inden den første indledende prolog er kørt. Ordet “doping” står på enhver avis, netavis og alle andre steder der bringer sportsnyheder. Men ordet doping er stærkt misbrugt og har en klar negativ betydning. Men sådan forholder det sig rent faktisk ikke!Doping betyder forbedring, og bruges i mange andre sammenhænge end når man skal definere en cykelrytter der har taget forbudte præstationsfremmende stoffer.

I utroligt mange brancher er det helt normalt, at “dope” et produkt af ringe kvalitet med en anden vare af høj kvalitet og på den måde opnå et produkt der kvalitetsmæssig ligger et sted midt imellem.

Ja faktisk bruger de fleste motions- og konkurrence cykelryttere dagligt doping i form af kulhydratrige drikke, proteiner og andre energi givende former for ernæring. Så længe det du indtager forbedrer dine præstationer inden for et hvilket som helst område er det i princippet doping.

Jeg vil f.eks. opfordre mit eget barn til at benytte doping så hun på den måde kan styrke sin viden på forskellige områder. I min opfordringen, hentyder jeg såmænd bare til, at hun skal få sig en uddannelse som i princippet også er doping, da uddannelsen er med til, at øge hendes viden.

Jeg har også selv ofte været høj af doping! Ja du læste rigtigt. Det er dog ikke doping i form af forbudte præstationsfremmende stoffer jeg var høj af. Stærk motivation og mental træning kan i sig selv fungere som doping, og hjælpe dig til, at sætte dig selv op når du skal yde en ekstra præstation.

Mental doping har jeg ofte også været udsat for. Når mine sæsonmål nærmede sig, indstillede jeg mig mere og mere på, at skulle performer på et lidt højere niveau end normalt.

Jeg er stærk modstander af forbudte præstationsfremmende stoffer, i enhver sammenhæng, tag ikke fejl af det. Men jeg går stærkt ind for doping i ordets egentlige forstand. Især mental doping i form af mentaltræning med musik, coaching, målsætning og andre mentalt styrkende redskaber er særdeles vigtige når man skal opbygge selvtillid og opnå et mentalt overskud og fokus på de vigtige sæsonmål.

God vind!

Med venlig hilsen
FormTop Manager

Jakob Andersen

FormTop Citater

"Enhver kan træne så det sortner for øjnene - kun få evner at træne optimalt"

"Stor fremgang skabes ikke med styrke alene.  Vedholdenhed er en lige så vigtig faktor"

"Viljen til sejr er vigtig, men viljen til forberedelse er altafgørende"

"Forskellen på det umulige og det mulige grundlægges, i en persons vilje og beslutsomhed til at opnå målet"

shimano campagnolo sram polar powertap srm stages garmin

'